INDMELDING
Indmeldelsesblanket til børnehaven : her
Dette bliver der sagt om os
Forældre
Vi er vilde med gudenådalens fribørnehave! Et trygt og skønt sted hvor der er plads til at være barn. Personalet er altid klar med kram, smil og grin. De udviser overskud, nærvær, glæde og kæmpe faglighed. Sang, musik, bevægelse, leg, læring, kreativitet i alle afskygninger, indeliv og udeliv, florere i hverdagen i en stor fin balance. Et skønt sted for os forældre at komme hvor vi også bliver set, hørt og mødt. Et særligt godt sammenhold mellem forældrene der er unikt. Ved gudenådalens fribørnehave er der plads til alle og de forskelligheder der end må være.
- Anita og Christian Lervad-Bach
Forældre
Fra det øjeblik vi trådte ind i børnehaven, blev vi mødt med åbenhed, varme og professionalisme. Jeres engagement i vores børns trivsel og udvikling er tydeligt, og vi har set både vores datter og søn vokse og blomstre under jeres omsorgsfulde støtte og vejledning.
Vi er især imponerede hvordan man kan se jeres værdigrundlag i samværet med børnene og i deres hverdag og hvordan vi som voksne bliver lyttet til. Der er åbenhed, leg, respekt og forpligtende fællesskab og tid til bare at være i jeres og vores fælles hverdag i børnehaven. Det er tydeligt, at disse værdier søges integreret i alt, hvad I gør.
Vores børn har lært at være åbne over for nye oplevelser, respektere hinanden fx ved at “sige ja til leg” og værdsætte forskelligheder. Vi kan se, at vores børn er glade for at være en del af fællesskabet, hvor de føler sig trygge og værdsatte.
Derudover gør jeres fokus på “SangGlad”, musik, bevægelse og glæde virkelig en forskel. Vores børn kommer hjem med smil på læben og er ivrige efter at fortælle os om de sjove og spændende ting, de har oplevet i løbet af dagen. Vi er taknemmelige for den støtte og opmuntring, I giver dem, og for den selvtillid, I hjælper dem med at opbygge.
Vi er stolte over at være en del af Gudenådalens friskole børnehave, og vi vil varmt anbefale jer til alle forældre, der leder efter en kærlig og støttende børnehave til deres børn. I har virkelig skabt et sted, hvor børnene kan trives, udvikle sig og føle sig hjemme.
Tusind tak for jeres dedikation og passion for det, I gør!
Line og Klaus Buchholt
Vikar
Jeg er vikar i Gudenådalens
fri børnehave.
Det har jeg været nogle år efterhånden.
Tidligere har jeg som vikar arbejdet i et utal af offentlige institutioner og været med til at starte en anden privat natur institution op.
Sjældent har jeg oplevet så harmonisk en børnehave som Gudenådalens.
Her er der plads til alle, store som små. Her passer vi på hinanden, hjælper og nærer omsorg. Det oplever jeg i høj grad pædagogerne i mellem. De er der for hinanden. Og det smitter. Det smitter på stemningen i huset og ikke mindst på børnene.
Jeg oplever aldrig konflikter uanset hvor længe jeg er der.
Jo, der kan være uenighed blandt børnene hvilket der så sandelig skal være plads til. Men det løses med respekt for hinanden og sker faktisk sjældent.
Børnene hjælper hinanden og de voksne og omvendt. Ingen er overladt til sig selv.
Jeg elsker at møde ind og være sammen med både voksne og børn, som altid tager godt imod mig.
Gudenådalen har trivsel i højsæde og de behandler børnene individuelt, lige i min ånd. Her er dit guld i sikre hænder.
- Lene Larsen
Forældre
Vi er tilflyttere og fik utallige anbefalinger af børnehaven fra folk i lokalområdet. Så snart vi trådte indenfor forstod vi hvorfor. Her er bare en dejlig atmosfære, og vi blev mødt af ekstraordinært imødekommende, nærværende og engagerede personaler, som gerne sidder på gulvet med favnen fuld af børn.
Vikar
Gudenådalens fribørnehave er et helt særligt sted. Personalet har alle en helt særlig viden og erfaring, som de glædeligt deler ud af. Jeg har været i praktik flere forskellige steder, men har aldrig mødt et sted som her! Det kan noget magisk, både for børn og voksne. Den lille børnegruppe gør noget helt særligt for relationen, og man har virkelig muligheden for at få en særlig relation til hvert enkelt barn. Der er højt til loftet og mulighederne er mange.
- Lærke
Forældre
Da vores mellemste dreng skulle starte i børnehave, havde han svære sproglige udfordringer, og kunne blot sige lyde og få ord. Vi ønskede derfor, at han skulle gå i en institution med færre børn og bedre normering. Vi havde hørt godt om Gudenådalens fribørnehave, og tog derfor på besøg derude. Allerede efter første besøg var den gode mavefornemmelsen der. Den måde de så vores dreng på føltes helt unik. Hele hans stue var på tegn til tale kursus, inden han startede i børnehaven. De fik knyttet en dygtig logopæd på med det samme. De gik fra med ham og trænede én til en. De var, og er, eminente til at aflæse ham og møde hans behov. Da lillebror også skulle starte i børnehave, var vi ikke i tvivl om, at det er køreturen værd! Den sjæl, de værdier og den personlighed der er på GUF, er ikke til at beskrive! Vi vil for altid være personalet evigt taknemmelige for den udvikling og ikke mindst tryghed, som de hver dag tilbyder vores børn samt os forældre - i verdens bedste børnehave.
- Pernille og Palle Hummelshøj Munkholm